Kloakering i det åbne land
 
 

I det åbne land, hvor der ikke er offentlig kloak, må man selv sørge for at rense sit spildevand inden det ledes ud i et vandløb eller nedsives i jorden.
Det kan gøres ved at etablere et af følgende:
1.    Nedsivningsanlæg
2.    Minirenseanlæg
3.    Pileanlæg
Der skelnes mellem renseklasserne O, SO, OP og SOP, hvor SOP er den bedste rensning.
Nedsivningsanlæg.
Hvis jordbundsforholdene er egnede og afstanden fra terræn ned til grundvandet er over 1,8 m kan denne løsning vælges.
Kan også udføres som et hævet nedsivningsanlæg, hvis grundvandet står højt.
Giver en god rensning under ideelle forhold.. Den bedste rensning sker i de øvre jordlag, hvor der er ilt tilstede, og der er risiko for at spildevandet kan sive for hurtigt ned i grundvandet. Ved høj grundvandstand (overfladevand) kan spildevandet sive ud og blande sig med overfladevandet.
Afstandskrav:        300 m til vandboring (kan nedsættes til 75 m).
        25 m til vandløb, søer, havet, dræn, grøft og skråning over 25 %.
        5 m til vej og skel, bygninger og træer.
        50 m til andre nedsivningsanlæg.
        2,5 m til grundvand (minimum 1 m).
Pris for tryknedsivning, pumpebrønd, bundfældningstank og inspektionsbrønd er ca. 40-45.000 kr. incl. moms for et anlæg til én familie.
Renser til SOP-krav (strengeste klasse).
Årlig drift ca. 1000 kr til elforbrug (pumpe) samt tømningsordning.

Minirenseanlæg.
Er et renseanlæg i miniudgave. Kræver udledning til markdræn, bæk eller sø. Kan fås til renseklasserne SO eller SOP, hvor SOP-kravet opfyldes ved, at der tilsættes et kemikalie til bundfældning af fosfor i forbindelse med en særlig serviceopdning. Fungere bedst ved en jævn belastning af ensartet spildevand. Bruger el til pumpning af vand og luft, hvilket sammen med serviceordningen gør det dyrere i drift end de øvrige anlægstyper.
Afstandskrav:         50 m til vandboring (15m hvis det kun er til én ejendom)
        5 m til vandløb, søer, havet, dræn, grøft og skråninger over 25%.
        5 m til vej og skel, bygninger og træer
Anskaffelsespris alt incl. ca. 70-80.000 kr for et anlæg til én familie. Årlig drift ca. 5.000 kr.
Pilerensningsanlæg.
Et pileanlæg er et tæt bassinanlæg uden afløb eller overløb, et anlæg hvor vandet forsvinder ved at fordampe fra jorden og pilene til den omgivne luft. Der er derfor ingen udledning eller nedsivning fra dette anlæg. Derfor er et pileanlæg det ultimative renseanlæg, med et sådant anlæg kan der ikke komme fremtidige krav om forbedret rensning.
Et pileanlæg kræver et stort areal 200 – 300 m2 samt luftige forhold (ikke læ).
Afstandskrav:        50 m til vandboring (15 m hvis den kun forsyner én ejendom)
        5 m til vandløb, søer, havet, dræn, grøft og bygning
        2 m til vej og skel
pris for komplet pileanlæg med bundfældningstank, pumpebrønd, tilløbsledning og bassinanlæg ca. 90.000 kr. incl. moms.
Et pileanlæg har inden udledning eller nedsivning og overholder derfor selvfølgelig også SOP-kravet.
Årlig drift ca. 1.000 kr. Dertil skal man bruge et par timer hvert år til at beskære pilene.